Næstved Musikforening

Hjem
Bestyrelse
Medlemskab
Kontakt
Anmeldelser

Opdateret: 2023-01-07

Webmaster: Jens Due

Links
Historie
Vedtægter

SÆSON-PROGRAM  2022-23

Sommeropera på Grønnegade 7. august
Eskær Trioen 8. oktober
Sang og Klaver 16. oktober
Eide og Pals 30. oktober
Lee og Agergaard 6. nov.
Mira Kvartetten 13. nov.
ES med Vibrafonist 27. nov.
Blokfløjte og Guitar 22. jan.
Klaver og violin 26. februar
Fløjte Sang og Klaver 19. marts
Kammerkoret Cantemus 26. marts
Opera 23. april

BLOKFLØJTE OG GUITAR


Søndag den 22. januar kl. 15:30


Kompagnihuset i Næstved


Entré løssalg: 200,- kr.


Michala Petri & Lars Hannibal


Michala Petri, blokfløjter

Lars Hannibal, guitar


Michala Petri, født i 1958, debuterede som solist i Tivolis Koncertsal i 1969, samme år som hun begyndte at studere hos professor Ferdinand Konrad på Hochschule Für Musik Und Teater i Hannover. Hendes repertoire strækker sig fra den tidlige barok til nutidige værker, hvoraf mange er skrevet specielt til hende.


Sammen med Lars Hannibal dannede hun i 1992 en duo, som af pressen er blevet betegnet som verdensklasse. De spiller smukt, virtuost og humoristisk. Samtaler, nærvær og kommunikation er nøgleord i Michala Petri og Lars Hannibals univers. Den stadige dialog med sig selv, med hinanden og med publikum er altafgørende for at skabe den oplevelse, uden hvilken musikken blot er et par noder på et stykke papir.


Når man, som de to, har nået den musikalske modenhed og tekniske overlegenhed, flyttes fokus uvægerligt ud i rummet og ud i salen. Og det i en sådan grad, at kontakten til publikum nærmest er håndgribelig. De fanger atmosfæren og spiller med den, og derfor er en koncert med Michala Petri og Lars Hannibal en oplevelse ud over det almindelige. En af den slags oplevelser, hvor publikum føler, at der er blevet slået nogle strenge an i dem selv.


Program

Man vil høre et varieret program med kendt og ukendt, som bevæger sig rundt i alle stemninger: Let, sørgmodigt, virtuost, alvorligt, meditativt, gammelt og nyt. Musik af bl.a. Bach, Händel, Vivaldi og Carl Nielsen.


Petri og Hannibal har indtil nu udgivet 8 albums - det seneste er BLUE, som udkom i efteråret 2021 med originalkompositioner af Lars Hannibal samt hans arrangementer af danske sange, som også vil blive spillet denne aften.