Næstved Musikforening
Opdateret: 2023-01-07
Webmaster: Jens Due
Formentlig i
Skt. Peders Kirke, Næstved
Entré løssalg: 200 kr.
Jørgen Graven Nielsen
Næstved har et af Sydsjællands gode kor, nemlig Kammerkoret Cantemus. Korets dirigent har siden 2017 været Jørgen Graven Nielsen, som også er leder af Næstved Musikskole.
Cantemus er et ambitiøst amatørkor med dygtige korsangere. Koret har et stort og bredt repertoire indenfor det klassiske felt, lige fra renæssancen til den nyere og helt nye musik. Koret bestræber sig på at synge et ambitiøst program, som samtidigt er publikumsvenligt og sjovt at lytte til.
Koret har optrådt i mange af egnens kirker, hvor det store kirkelige korrepertoire udfoldes. Desuden har koret sunget verdslige programmer, fx ved den årlige sommerkoncert på Rønnebæksholm. Koret består af ca. 27 dygtige korsangere. Jørgen Graven Nielsen er uddannet som korleder, har undervist i korledelse på konservatorier og kirkemusikskole, samt dirigeret kor i adskillige sammenhænge.
Cantemus har under Jørgen Graven Nielsens ledelse
sunget adskillige kompositioner og arrangementer af dirigenten. Faktisk er der til alle koncertprogrammer nyskrevne arrangementer som opfylder forventningen om samtidig at være spændende for koret at synge og underholdende for publikum. Cantemus har i samarbejde med Jørgen Graven Nielsen uropført to værker dedikeret til koret, nemlig et stort anlagt ”Te Deum” (2019) for kor og blæserkvintet, samt ”3 Motets” for kor a capella (2020).
Koncertens program kendes ikke endnu.